Bromoil teknik Indledende betragtninger Dette vil være en lidt overfladisk beskrivelse af bromolieteknikken, da jeg under ingen omstændigheder betragter mig som ekspert i området. Jeg vil derfor beskrive hvad jeg har gjort, snarere end beskrive hvad man ellers gør/kan gøre.. I forskellige skrifter om denne teknik, nævnes der specielle bromoil papirtyper, man bør bruge. Fælles for dem er, at de ikke må være super coatede, dvs at overfladen ikke må være coated. (en normal beskyttelse af det underliggende billede). Disse papirer kan købes forskellige steder, men er normalt dyre og besværlige at få fat på. Der er derfor nogle, der har eksperimenteret med andre typer papir til dette, og det tyder på at AGFA Baryt matt er det valg, de fleste tager. Desværre er AGFA nu tilsyneladende (i skrivende stund) ikke mere…. Så det hjælper jo fedt.. Tanken om at lave sit eget papir (kaldet "matrix") er jo så nærliggende. Hvis man laver sit fotografiske papir med flydende emulsion, så er det i sagens natur totalt u-coated, og må derfor være oplagt at prøve… (?) Og det er det, men alle slags flydende emulsioner er ikke lige velegnede. I min side om flydende emulsion, beskriver jeg den engelske SE1 som fantastisk.. Well - nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, og jeg må med skam melde, at til bromoil er den ikke velegnet. Derimod er alle billederne på hjemmesiden lavet ved hjælp af en "nyfunden" emulsion fra Prag.. FOMA's flydende emulsion er som født til denne teknik. Emulsionen er på alle måder smuk - og ret nem at have med at gøre. Den største forskel på denne og SE1 er, at FOMA emulsionen skal lægges på to gange - og tørre imellem de to gange. (den er desværre lidt besværlig at få fat på, hvis man ikke lige er i Prag - men det kan lade sig gøre…) ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::TEKNIKKEN::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Bromoil teknikken er en 100 år gammel teknik, der i korte træk handler om at erstatte det fremkaldte sølv i et fotografi, med oliemaling. Man starter med at lave det bedste billede man kan. Derefter bleger man dette billede væk med en speciel bleger. Blegeren er kendetegnet ved at den i samme ombæring, dels bleger billedet væk, dels hærder den gelatinen, som danner basis for alle S/H billeder. Der, hvor der er mest skygge (sort) hærder den mest - der, hvor der er højlys (hvidt) hærder den ikke. Man får ved denne blegning et stykke papir, med et meget svagt latent billede. Noget, det ikke synes af noget. Dette papir lægges i vand, og med tiden kvælder gelatinen op, hvor den kan.. Et "vandbillede" kommer frem. Man tager det våde billede op - tørrer det af, og man er nu parat til den manuelle del af processen. Den, man kan bruge en livstid til at perfektionere…. Vand og olie skyer hinanden. Så ved at "banke" en stiv litografisk maling på papiret, vil et billede langsomt komme frem. Der, hvor gelatinen er hærdet er der jo ingen vand, og oliemalingen hænger ved. Der, hvor gelatinen ikke er hærdet er der masser af vand, og olien hænger ikke gladelig ved.. og kan "flyttes" til mere hærdede områder.. I de klassiske opskrifter anbefales specielle bromolie pensler. Dyre pensler, der var bundet op, så de ikke mistede hårene ved bankemetoderne. Men man kan også bruge grafik ruller til at rulle malingen på med - og endelig kan man gøre som jeg gør: bruge svampe. Grydesvampe - vaskesvampe, er vældig gode til dette, og de er jo lette at få fat i.. Nogle bruger også køkkenpensler (til at rense champignons med ex).. Det er jo ikke en religion. Alt er tilladt, så at sige. ___________________________________________Vigtigt..:_______________________________________________ Når billedet fremkaldes i mørkekammeret skal det være med fremkaldere og fixerere, der ikke indeholder hærder. Ex: AGFA Neutol WA er god (men igen: husk på AGFA's skæbne..) TETENAL Eukobrom kan bruges. Centrabrom (TETENAL) også. Moderne fixerere er hurtigfixerere, og indeholder hærder. (på basis af ammoniumthiosulfat) Gammeldags fixer er lavet på basis af natriumthiosulfat og indeholder ikke hærder. Den kan med fordel laves selv. Når billedet er fremkaldt - fikseret og godt skyllet, skal det tørres. Derefter skal det bleges med den specielle bleger. Blegeren indeholder Kobbersulfat og Kaliumdikromat. Kaliumdikromaten er den hærdende komponent. Dsv. er det en ret heftig kemi, som man i Danmark faktisk skal have polititilladelse for at købe. Men det må man jo så bare få…. Problemet med hærderen i brug er, at den tydeligvis bleger i længere tid, end den hærder… Derfor kan man komme ud for at have blegede billeder, man tror er i orden (dvs. hærdede), men som faktisk er ubrugelige i bromolie sammenhæng.. Og der er ikke noget at gøre ved det på det stadie.. Derfor er det klogt ikke at blege/hærde for mange billeder af gangen (minimerer mængden af potentielle fejl..). at holde redelighed på, hvor mange billeder man har bleget/hærdet, og derudfra skifte blegeren. Eller i det mindste at komme noget mere dikromat i. (kaliumdikromaten slides ret hurtigt). Efter brug, hældes den brugte bleger i en affaldsdunk og sendes til destruktion. Den må under ingen omstændigheder hældes direkte i naturen, da denne kemi er voldsom imod samme natur… Efter blegning, skal billedet skylles og re-fixeres i gammeldags fixer, og så skylles godt igen, hvorefter det skal lufttørres.. Derefter er billedet klar til olieprocessen. Det kan virke svært eller i det mindste langsommeligt/besværligt, men er det ikke. Men det er fotografisk "slowfood"… Kun den allerførste del, nemlig selve fremkaldelsen af billedet på eget papir, foregår i mørkekammeret. Resten foregår i dagslys - og selve olieprocessen synes at gå bedst ifølge med lidt rødvin og god musik… Om sommeren er det en ret fantastisk fornemmelse at gøre dette i det fri… På baggrund af vores tids digitalisering af alting, er det som om historien går i ring.. Materialer man har brugt generationer for at perfektionere uddør… Man kan købe mindre og mindre af færdige materialer. Så vi må lave dem selv (igen…) Dsv så er det ikke blevet lettere at købe ren kemi i handlen. Man skal have et se-nr.. eller være tilknyttet en skole (undervisning) for at få lov til at købe.. (i DK). Men Internettet er her - og hvis man har problemer med at få fat i de nødvendige materialer her i Danmark, så må man jo gå udenlands..